Author Archives: admin

Prezi med inspiration til kommuner og forsyninger om computerspil

Her min Prezi presentation om Computerspil som formidling til kommuner og forsyninger.

Da jeg laver presentationer med meget lidt tekst på skærmen, kan den nok ikke forstås af andre end dem som var med… med mindre man ved det hele i forvejen. Men som reminder for mine pointer, og for de sjove billeder er her mit oplæg fra Tankegangs inspirationsseminar.

 

Gentofte – giv et vink! website og apps

Gentofte er en af de kommuner som kan selv, og vil selv, og som også selv har økonomien til at yde en service som er bedre end gennemsnittet. Gentofte har over en årrække gjort meget ud af deres hjemmeside.

I forbindelse med seneste opdatering af Gentoftes kommunes hjemmeside, udviklede DIS/PLAY også en App hvis funtionalitet minder en del om “giv et praj

Appen hedder “Giv et vink” og findes til iOS og Android skal ikke direkte sammenlignes med “Giv et praj” men skal ses i sammenhæng med /vink siden på Gentofte kommunes hjemmeside.

På denne side kan man indberette driftsforstyrrelser ganske som i Appen,  via lidt drop down etc. Men her har man mulighed for at følge status på alle forstyrrelser, og få et overblik over hvor der sker hvad.

Giv et vink appen.

(screenshot lånt fra dkapps)

Appen har tydelig afsender, link til hjemmesiden, og en herlig “status” side hvor man kan se status på sine “vinks” Appen er bygget brugervenligt op, og man er med hele vejen. Men ser også lidt kedelig ud, ingen sjove udnyttelser af touchplatformen her.

Men hvordan klarer Gentoftes giv et vink sig så overfor det kommunegrænseuafhændige tilbud “giv et preg?

Bedre:

  1. Feedback og status I app
  2. Overblik på gentofte.dk/vink

Anderledes

  1. Lidt mere direkte og kedeligt layout af Apps. Men også mere intuitiv. “Giv et preg” starter direkte med at man skal tage et billede, og forklarer derefter hvad man skal indrapportere. “giv et vink” har derimod en forklarende startup skærm, hvorfra processen startes.

Skidt:

  1. Apps og hjemmesiden har afsenderfokus, det er underforstået at borgerne kender til løsningen, og at de derfor enten går på kommunens hjemmeside via computeren, eller søger i Appstore på en app som kan hjælpe.
  2. Der er ingen mobil detektion af mobil adgang på gentofte.dk/vink som kunne henvise til apps. Og siden har ingen mobil egnet visning. OOOOg der er slet ikke nævnt at der findes en app, på websiden.
  3. Appen virker KUN indenfor kommunens grænser

Alt i alt, er “giv et vink” en bedre løsning for Gentofte kommunes borgere end den generelle “giv et praj”. Muligheden for at have “status” på indberetninger er god, men måske ikke helt åben nok for dialog. Oversigts funktionen på hjemmesiden er også imponerende, om end måske ikke rigtigt et brugerbehov.

Men Gentofte står overfor et problem med at udbrede denne app. Vil borgerne have en “app” på deres telefons skrivebord med en så begrænset funktionalitet? Eller vil man “hente” den on the spot, hvis man ser noget? Gentofte kommune henviser ikke til eksistensen på deres webside, som til gengæld ikke er mobilvenlig.

Jeg savner meget en webapp version, og ville naturligvis gerne have denne udbredt udover kommunegrænserne. Hint: givetvink.dk er ubenyttet domæne hosted af dandomain.dk, og givetvink.nu er slet ikke i brug.

 

 

Uffe Elbæk om Computerspilbranchen

Kulturminister: Uffe Elbæk  “Spiludvikling er en branche med stort vækstpotentiale. Vi bør støtte den som alle andre kunstformer og derigennem sikre udviklingen af spiltilbud af høj kvalitet”

Det lyder da ret godt! (så de vil sikkert bare beholde NDS spilordningen, suk) Han skriver dette her: http://www.denradikaleuffe.dk/wp-content/uploads/Kulturens_-Marshall_-Plan_Lang.pdf (PDF advarsel)

Han hedder @uffeelbaek på twitter, men syntes ikke at bruge det til dialog, men kun som endnu en reklamesøjle, æv!

h

Giv et Praj (Kommuner og apps #1)

Der er ikke sket meget på bloggen her de sidste 6 måneder, fordi jeg har siddet i en midlertidig stilling på kommunikationsbureauet Tankegang.

Stikket til bloggen har været hevet helt ud pga lidt opdaterings problemer, og arbejdet med at sætte en ny op har været forsinket af overvejelser om at gå over til Google Plus som blogging værktøj. Dette vil jeg nok stadig, men der er nogle problemer mellem public beskeder og cirkler, så dette vente til at Google plus engang måske bliver klar.

Min tid hos Tankegang har betydet at jeg har gjort mig en del tanker omkring Kommuner og apps. Dette er derfor det første blogindlæg om Apps til Kommunerne.

Intergraph har udviklet App’en “Giv en Praj” http://www.intergraph.com/global/dk/news/GivEtPraj.aspx

 

Oplevelsen/behovet/begæret for borgerne.

Borgerne kan uden at kende noget til kommunen, organisationen, eller modtagerne af informationerne, give et praj, om at her skal der gøres noget, Appen sender så informationen til den rette myndighed.

Appen starter med muligheden for at tage et billede, når dette er gjort skal man så vælge hvad kategori af problem der er tale om, og man kan så skrive kort  hvad det drejer sig om med lidt tekst. Herefter er det bare at trykke på send!

og så bede..

Der er nemlig ingen mulighed for returvej, ingen mobilnumre bliver sendt med, eller email adresser og det er meget individuelt om de enkelte kommuner VIL modtage disse informationer.

Dette er et ok forsøg fra Intergraph på at tage udgangspunkt i borgerne og lave kommunikationen udfra dem, for borgerne er det egentligt helt ligegyldigt hvilken myndighed, hvilken kommune, hvilken afdeling i kommunen som skal gøre noget ved sagen. Borgen yder en service, og skal ikke opleve den mentale friktion at skulle forholde sig til diverse organisations diagrammer, for blot at gøre os alle en tjeneste.

Situationen er desværre ikke så simpel set fra kommunerne (og her er der naturligvis meget forskel på de forskellige kommuner, så tilgiv mine generaliseringer)

Her en tænkt liste af problemer som jeg har oplevet at kommuner kan have med en sådan app:

  • Kommunen er ikke synlig i appen, ingen branding mulighed
  • Appen taler ikke med de systemer som kommunen selv har bygget, og den mail som kommer fra Appen, vil derfor medføre arbejde for en medarbejder, som skal flytte informationen fra mail over til d.v.s.  administrations systemer.
  • Appen efterlader ingen mulighed for feedback. (nogen gange er det brugeren selv som skal gøre noget)

En af mine fordomme om kommuner er følgende:
Kommuner lever og ånder for at deres services skal være forskellige fra kommune til kommune, for ellers kunne det jo lige så godt være staten som varetog denne tjeneste.

Intergraph har klogt nok valgt at borgerne skal have denne app gratis, (det er jo Borgerne som hjælper Kommunerne) og har derfor det alvorlige problem at de gerne vil sælge produktet til kommunerne.

Og hvis Appen skal virke ligegyldigt om kommunen betaler eller ej, hvad ER der så at tilbyde? -Kun hvordan at kommunen modtager informationen. Og tilbuddet er derfor at kommunen kan tegne abebonement på at modtage data i nogle bestemte webservice formater.

Intergraph har så følgende problemer:

  • Kommunerne kan IKKE brande sig med produktet
  • Integrationen er stadig ikke helt på plads, og der skal bygges special dimser mellem den enkelte kommunes specifikke system og Appen.
  • Stadig ingen returvej
Produktet er rigtigt godt tænkt, og jeg håber sku ikke at “Gentofte løsningen” vinder, men mere om den løsning i næste indlæg. Og endnu senere kikker jeg så om Apps only nu også er den “rette løsning”

Appen har hjemme siden http://givetpraj.nu/

 

 

 

 

Lidt om denne app og andet fra Digitaliseringskonferencen : http://video.dd11.dk/video.php?tab=demand&autoload=28

 

 

 

 

 

 

Livvagterne Spillet : post mortem

Livvagterne spillet

Livvagterne spillet

Livvagterne er en DR Drama TV serie, og i den forbindelse udviklede PressPlay et spil kaldet Livvagterne spilet. Spillet kan spilles her, og herunder er en Post Mortem over spillet, hvorfor det blev som det blev!

Iidt om tværmedialitet

Både i MEDIA (EUs støtte ordning) og med den seneste PIXELJAM (på Vallekilde højskole) er der fokus på at skabe tværmedialitet, eller med newspeak “transmedia” det er nemlig ikke længere smart at kalde det for tværmedielt! Teorien, og tankerne er ellers de samme som dengang hvor det var smart at tale om tværmedialitet.

Grundlæggende er der tale om at gennemtænke hele fødekæden, med spil, film, serier, tegneserier og merchandise igennem inden man starter på nogle af de enkelte mediers produktioner. Håbet er så at få et helstøbt univers som slår igennem på alle platformene og giver et konsistent og helstøbt udtryk.

Det er skete med de tværmedielle produkter i 90′erne og senere var at de enten ikke slog igennem (disse produkter husker vi ikke idag) eller også var bygget op om EN succes på et medie som så ofte sjusket blev oversat til andre medier.

Spøjst nok er der nogle sjove tendenser for disse oversættelser!

  • god tegneserie/bog bliver ofte ganske fint oversat til film, selvom der går noget tabt, og de rigtige fans altid har noget at brokke sig over (f.eks. LOTR) Der er altid ting som må ændres i fortællingen for at historien virker i forskellige medier, med hensyn til tempo, antal af bifigurer etc.
  • Film til bøger/tegneserier er derimod ofte mere tro mod film oplægget og virker ofte som ringe bøger og tegneserier.
  • Spil til film er nærmest en joke, og er oftest de næsten rå Hollywood skabeloner, kun lige med spillets scenerier og hovedpersoner sat ind. Og omvendt er film til spil også ofte scenerier og hovedpersoner sat ind i simple spilskabeloner. De eneste vellykkede eksempler er spil som har et ironisk/humoristisk forhold til de film de er bygget over, og hvor spillet i højgrad benytter sig af historiens elementer som spilmekanik. Alle Legospillene fra Traveling Tales folkene er gode eksempler på dette, og spøjst nok er deres to værste LEGO spil, Lego Battle og Lego Rockstar ikke bundet op på nogle film franchise, men er LEGO’fiseringer af andre spilgenrer, hvilket åbenbart ikke er gør noget for firmaets kreativitet! Måske netop fordi udviklerne ikke har skullet tilføje nogle gameplay elementer, men har kunnet bruge nogle spilskabeloner helt uden at tilføje andet end LEGO figurer.

I min tid som Spil redaktør på DR arbejdede jeg med 3 overordnede kategorier for spil (fra DR) Newsgames (Se slideshow om dem her) spil som udvider DRs universer (f.eks Store Nørd Spillet) og Danske traditions understøttende spil ( gækkebrev)

Spil som udvider DRs universer er så netop eksempler på tværmedielle produkter som oftest har et hovedprodukt TV og så net (og nogen gange Radio og TTV) som biprodukter. Nogle gange har spil/web universet været tænkt med fra starten, som eks Barda spillet, Og nogen gange har produktionen af udsendelser fulgt spil produktionen (store nørd spillet)

Størst og mest ambitiøst af disse spil er Livvagterne og dette skriv kan ses som en post mortem på dette spil.

Livvagterne spillet

Det første år jeg var spilredaktør, havde jeg lidt penge som ikke var bundet op på drift og udvikling af succeser som Manager spil, og Pakkelegen. Disse valgte jeg skulle bruges på at opbygge en social backend til spil, og en stor spilsatsning. Da Dramas store satsning året efter var Livvagterne var dette er nemt valg, en dramatisk setting med pistoler og eksplosioner, skulle være til at lave et spil over.

Typisk for DR er at skæve til hvad BBC gør sig af erfaringer, og på dette tidspunkt havde BBC Robin Hood spil og et Spooks Spil.

Robin Hood

screenshot fra BBCs Robin Hood Spil

BBCs Robin Hood spil (som set på DR også)

Ikke det vilde budget, men god finish på kendte simple spilgenrer.

Stor bruger succes, også efter serien, og imellem sæsoner.

Spooks

Screenshot fra BBC spooks game

Screenshot fra BBC spooks game

Meget ambitiøst, med optagelser af skuespillerne i kulisserne, skræddersyede unikke minigames til hvert afsnit, og en meget poleret finish.

Ikke nogen synderlig succes, flest i starten, men så hurtigt drop til et meget lavt niveau. (kan ikke huske procentsatsen, men det var ikke højt)

Den ansvarlige på BBC var ikke ved situationen, men lovede at det ikke var slut med at lave ambitiøse eksperimenter. Det var tydeligt at Robin Hood spillene ikke lå hendes hjerte tæt.

Konklusionen blev at det ville blive dyrt og meget risikabelt at lave en Dansk udgave af Spooks spillet, dels er optagelserne med skuespillerne dyre og ville hurtigt sluge hele budgettet til spillet, dels krævede denne type spil at der blev udviklet mange små spil, som dels skulle være udfordrerne, men ikke være så svære at man løbende sorter flere og flere spillere fra. I stedet blev forsøget at lave en variant af Real Time Strategy spilgenren hvor der blev taget hensyn til de mekanikker som livvagternes univers havde. Pointen var den at tage en eksisterende genre, og variere denne lidt for at bibeholde genkendelighed og samtidig tilføje nyskabelse og unikhed. Samtidig ville det at udvikle en speciel type spil, have den fordel at man kunne satse på at lave baner over denne skabelon, frem for at opfinde et mini spil til hvert afsnit.

Valg af udvikler:

Valget af udviklet faldt på PressPlay, som med Store Nørd spillet havde bevist at de kunne tage nogle af de nyeste seje features (2D Box som nu er kendt som enginen bag Angry Birds) som flash havde, og bruge disse til at lave TV relaterede spil, som grundlæggende var bygget over en kendt spil skabelon, men stadig tilføjer genren noget nyt. Altså perfekt til at løfte opgaven med livvagterne.

Tværmedielt, eller transmedielt eller noget helt andet?

Problem nr 1 var så i hvor høj grad at spillets univers skulle være i synk med TV seriens. Vi havde flere modeller oppe:

  1. Spillet er virkeligt i fiktionen: vi forstiller os at vi optager hvordan livvagterne bruger spillet som en slags øvelse for livvagter i selve TV serien. Dette vil give spillet en legimentet i forhold til TVseriens univers, og vi havde alle med på ideen fra udviklere til TV produceren. Problemet er at spillet så IKKE kunne bruge de karakterer (andet end træneren, som jo kunne stå bag programmet) og at spillets setup skulle være test og ikke virkelighed, hvilket vi endte op med at vurdere simpelthen ville gøre spillet for kedeligt, og uvedkommende. Der ville ikke være noget på spil!.
  2. Spillet som et afsnit mellem to sæsoner: Spillet skulle så launches i enden på sidste afsnit i første sæson, og så omhandle hvad livvagterne kom igennem, imellem sæson 1 og 2. Fordelene ville være at give fans noget at foretage sig mellem sæsonerne, og når den nye sæson startede, skulle Tv serien starte med nogle henvisninger til handlingen i spillet, og outspeak skulle fortælle at man kunne opleve handlingen i spillet. Dette er nok den model jeg helst ville have fortsat med, men der var et pres på at Livvagterne universet, og websitet skulle starte med et brag, og selvom vi overvejede at genoplive denne idet, med en tilpasset version efter første TV sæson, blev dette desværre heller ikke til noget, da pengene til dette spil, havde fundet et andet mere potentielt projekt (H:A:S:H spillet? det er vist en helt anden historie)
  3. Genbrug af personer og konflikt senarier, men med fokus på hvad som virker i et spil, og uden særlig skelen til det konkrete handlingsforløb i serien. Ikke den mest transmedielle vinkel, men en erkendelse af at der er ting som virker på spil, og at dette ikke nødvendigvis er det samme som virker andre steder. Dette er den model som vi endte op med, og en af de fordele der var med modellen, var at udviklerne kunne koncentrere sig om andre, måske endnu vigtigere problemer.

Strategispil i flash?

Den grundlæggende ide var at livvagtene spillet skulle være et strategispil, hvor man skulle undgå at nogen døde, imens man skulle stå for en persontransport fra Punkt A til Punkt B, genre messigt en variation til strategispil som minder lidt om tower defence, og som også er set som missioner i andre strategispil. Problemet var så at næsten alle.. (alle?) strategispil benytter højremusseknap som en vigtig det af gameplayet, netop den højreknap som flash har valgt SKAL være en popopmenu, med obligatoriske flashinformations valgmuligheder. En kombination som gør at der skulle opfindes en alternativ “alternativ” funktion knap. Denne funktion skal så dels forklares så alle er med, dels være så praktisk i brug at det ikke ødelægger flow i spillet.

hvordan man styrer i Livvagterne

hvordan man styrer i Livvagterne

Det ser således ud:

popup med valgmuligheder

Popup med tilgængelige valgmuligheder

Dette var en interessant udviklingsproces, og det tog rigtigt mange iterationer, og selvom det faktisk lykkedes godt, var det en tidssluger!

Spil og Medieforsking

Vi valgte nemlig at benytte DRs medieforskning til løbende at vurdere interface og spil. Spil er grundlæggende anderledes at teste end almindelige hjemmesider. Det gælder netop IKKE om hurtigst muligt at komme fra A til B, som ville give nogle meget korte, og utilfredsstillende spil, (you win) Men man skal derimod være meget klar over hvad som skal være svært/udfordrende og hvad skal være intuitivt og gennemsigtigt. I dette spil, skulle styring helst ikke være selve gameplay, men være intuitivt og så lidt i vejen som muligt.

Vi testede med en todelt proces, dels med hvad Will Wright kalder Klinex test, hyppige test med tilfældige mennesker som kunne tænkes at ville udvide en tv-oplevelse, men kun en test på hver person, så der ikke var chance for at disse testere lærte spillet at kende, dels test med “hardcore” gamere, som fik lov til at prøve spillet flere gange, og følge spillet løbende.

Dette var noget af en udviklings opgave for DRs medieforskning, da al syntaks og dialog med udviklerne var ukendt land, men selvom at det var ukendt land, blev udbyttet fint, om end dog langsommere end en optimeret proces kunne blive.

Livvagternes game mechanics

For at spillet skulle blive en forlængelse (eller skulle transendere..) TV serien, skulle de Livvagterne specifikke game mecanics på plads.

Af Livvagternes opgaver som rekonisering af lokationer, bodyguard /vagt opgaver og persontransport, var det selve persontransporten som egnede sig bedst til at blive spillet. Derfor endte spillet med at være en emulering af denne del af arbejdsopgaverne. Spillet giver således mulighed for at lave samme følgeformation som man benytter i virkeligheden, og de enkelte figurer har så også tilsvarende muligheder for at skærme af for publikum med hænderne og, hvad spillet så straffer med points, at skyde. De enkelte personer har lidt forskellig stats som man kan mundre sig med at kikke til, og kan pauses med “mellemrum” for at opnå en mere strategisk fornemmelse.

Hvad gik galt?

En delmængde af en delmængde

En hel fornuftig del af den Danske Befolkning blev forudset til at ville følge serien på TV, af dem ville måske højst 10% gide at gå på nettet for at få uddybet deres oplevelser, af dem, var det nok endnu mindre som var klar til at tage en pause (som spil jo ofte bliver set som) og decideret spillet et spil, og hvor mange af dem ville egentlig gide netop strategispil? selvom det er en udbredt genre, er det ikke en stor del af befolkningen som sådan, som spiller strategispil.
Vi har altså tale om en tyndskive som er tilbage, men pointen var så at dem som fik spillet så skulle udbrede spillet til venner og bekendte fordi at spillet var sjovt, og i det univers som der blev talt om.
Udvikling:
Uden at ville hænge PressPlay ud, blev der brugt mange ressourcer i starten af forløbet på at lave research om emnet, hvor jeg nok helst ville have set mange hurtige prototyper som kunne virke som “proof of concept” på at spillet kunne blive sjovt. Spillet blev meget ligesom vi havde forstillet os, selvom vi så havde forstillet os at det ville være sjovere at spille!
Jeg var måske for ivrig på at spillet benyttede den seneste mulighed for 3D i flash, som jeg syntes gav “De Sorte Spejdere spillet” sin kant.
Markedsføring:
Jeg så mest TV serien som markedsføring for mit spil, og i den henseende var det en totalt kikset markedsføring! TV folkene så spillet som en markedsføring af TV Serien, og ville derfor helst have at Spillet startede før TV serien.
Spillet blev lanceret i halen på Pakkeleg i den sidste mail til alle spillerne, og denne del var en stor succes, her peaker brugen af spillet, og her kommer der mest brok/ros, men det er også markedsføring lige til en målgruppe som 1) gerne vil spille 2) har juleferie 3) netop sidder ved computeren og har tid.
Spillet kommer på forsiden af dr.dk hvilket meget typisk giver ca 5000 brugere om ugen
Da TV seriens første afsnit så slutter, er der tale om DRs mest attraktive spottidspunkt, og den stakkels speaker skal nå at få presset ind at der også er et spil. Det blev på intet tidspunkt accepteret at spotte for spillet med en lille video, da seerne helst skulle holdes på DRs broardcast kanaler. Effekten af at være nævnt i TV var ikke til af få øje på, selv da speakeren gjorde et rigtigt godt stykke arbejde, og nævnte hans egen highscore, med en udfordring til seerne som at slå denne.
Noget som kunne have gjort produktet mere synligt, var hvis spillet var pakket ind sammen med noget video optaget specielt til spillet, men som gav en øjenåbner præsentation af spillet, og som kunne gøre sig godt i et TV spot for spillet.

Hvad gik godt?

I al hemmelighed fik vi tilføjet endnu en variant på Realtime Strategi genren, fik løst problemet for Strategispil med den manglende højreknaps mulighed i flash (heldigvis kan man i Unity3D) Hvis flere så havde oplevet dette ville det være noget at være rigtigt stolt af.

Tagged , , ,

Lån bøger på biblioteket direkte på din ipad

Jeg fundet en fin beskrivelse af hvorledes man kan låne bøger direkte på sin ipad.

Det er dog ikke særligt simpelt, og kræver at man opretter en Adobe konti hvilket nok skal afskrække de fleste Apple fanboys, og de bøger man låner kommer til at ligge i endnu en ibooks klon.

men det er en god vejledning og der er tilfredsstillende at læse sin lånte bog uden at forlade stuen!

Eneste alvorlige problem er udbudet, og den totale mangel på mulighed for at finde de få ting som findes: Se kategorierne


ikke meget indhold under hver kategori, og søgning kan udelukkes med det samme, hvad sker der så når kategorien vælges?

herefter er det bare at bladre….

Det er ret tæt på, og det ser lovende ud, men… Hvorfor overhoved gå live med denne løsning? Det er en fin proof of concept men da heller ikke mere?

Også spøjst som grænserne mellem DR og bibliotekerne udviskes når Bibliotekerne mister deres fysiske produkter, (DR må ikke lave en papir avis vel?) og DRs indhold ligger ondemand/til låns når det passer brugerne. De spøjse regler om lånetid, 30 dages visningsret på nettet, er alle historiske rester af et system som er på vej ud. Måske var det på tide at tage dialogen om hvad det egentligt er politikerne vil tilbyde borgerne og så finde den rette måde at gøre dette på. DR og bibliotekerne er mere og mere dobbeltkonfekt, og visionen skal være klar inden Bibiotekerne har ofret for mange penge på digitalisere alle de ulember som analoge udlån har.

Blogs hvis det var opfundet af Bibliotekerne:
Du kan desværre ikke læse dette blogindlæg da det er udlånt til en anden læser, du kan blive skrevet op til den…

Blogs hvis DR havde opfundet dem:
Dette blogindlæg kan ses 30 dage efter det er gået live, du må gerne gemme indlægget på din egen computer, men ikke give det til en anden som ikke nåede at hente det her på sitet mens det var live..

Skrevet for sent om natten på en ipad, så sorry for slåfejl og aftenstavning…

 

2011/11/1 Update: tjek https://ereolen.dk/

Tagged , ,

Kinetics hacks

Microsofts Kinetics er meget interessant at følge hvis man er bare en smule interresseret i human computer interactio (HCI)

Jeg taler ikke om spillene til Xbox men det meget levende hackermiljø, på PC!

Her en liste som jeg opdaterer som jeg hører om dem:

First person shooter hack med Wii (for præcis våbenkontrol), Headtracking for viewpoint kontrol og Kinect for kropsaflæsning. Selvom det er meget udstyr, må det være et godt bud på hvorledes spillene skal virke i fremtiden. Personligt syntes jeg Kinects største udfordring er at alle tror at kinnect spil IKKE må benytte sig af “knapper”

(via http://kinecthacks.net/fpskinectwiimotehead-tracking/)

og Third Life


Kinetics som virtual reality, kunne være interessant at se secondlife i en kinetics version! Thirdlife.com?
I gamle dage (før Apple) var der et slogan som gik ud på at teknologier som skulle slå igennem skulle gøre dette ved at vise noget porno. Her en oplagt mulighed!
(via @tveskov)

Youtube videoen er væk, men første bud på et Kinect spil har levet på nettet


bliver nok fjernet snart..

Det lader dog til at Microsoft ikke er meget for nøgenhed

Tagged

spilbar 2.0

Så blev det tid til Spilbar 2.0

Spilbar er Computerspilzonens branchenetværksevent. Her bliver det talt om computerspilbranchens vilkår i Danmark, netværket, og drukket en enkelt øl eller 2.

Jeg var desværre ikke med til 1.0 udgaven og kan derfor ikke sammenligne med det første event i rækken. Men her mine oplevelse fra aftenen.

Spilzonen, som er producentforeningens forsøg med at gøre Danmark til hotspot for Nordens computerspiludvikling, havde fornyeligt arrengeret en tur til Canada, for at se hvad Danmark kunne lære af landet som så heftigt lokker spiludvikler firmaer til. Med på turen var, udover nogle af tordenskjolds soldater inden for Dansk spiludvikling (bla Lars Henriksen og Thomas Vigild) to politikere (Ellen Trane Nørby (V) og Marianne Stendell (A))

Aftenens foredrag var så en afrapportering fra denne tur, og selvom at alle faldt på halen over de gunstige kår som udviklerne i Canada havde, og den høre grad af sammenflætning af den forskellige medier, syntes noget af stoltheden og (auteur rollen) at forsvinde i professionaliteten og Thoma virgild (@vigild) berettede om at meget af spiludviklingen bare var ukreative flash spil, som spilelementet fra børne-tvserier.

Canada (miljøet) blev rost for gode sælgere (de lærer noget i college om at så frem og debatere), deres meget gunstige inkubationsmiljø, som samtidigt var dybt professionelt.

Danmark blev så tilgengæld fremstillet som landet med det meget unikke selling point, at alle var rigtigt gode til at at whine (brokke sig).

Den efterfølgende alt for korte debat, var en blanding af gamle lobby debatter fra spiludvikling.dk og 3 kritikpunkter som desværre ikke alle blev taget op.

1. Hvorfor ikke sammenligne med et mere realistisk land, som f.eks Sverige?

2. Hvorfor skal film og spil slås sammen?

3. Gør producentforeningen det godt nok? Og er det et problem at de både repræsentere film og spil, hvordan prioriterer de mellem de to.

Punkt 3 fik både Jan Neiiendam, og Gunnar op af stolene og sige at producentforeningen havde gjort et fantastisk arbejde.

Altforsent kom Asbjørn på banen med spørgsmål til helt konkrete danske issues som f.eks iværksætterskatten , og business angels landsflugt. Spørgsmål som ellers godt kunne bruge en god og gennemgribende debat og som er helt konkrete i den nuværende Danske virkelighed..

Forresten blev DR nævnt af Jan Neiiendam som en af vejene frem, noget med at webudviklingen skulle placeres ude af huset. Trist at høre han ikke følger med, dels har DRs spiludvikling hovedsageligt i forvejen været en ekstern ting, dels er der jo lukket og slukket for DRs spilsatsninger Jeg mindes dette punkt som en gammel producentforeningen vs DR ting, som åbenbart ikke dør så nemt.

Men godt initiativ, og godt at se så mange nye energiske folk deltage i en meget åben debat. Glæder mig til næste gang.

Tagged