Obama bestiller Newsgame hos Microsoft

Obama og den sorte pac-man
Obama og den sorte pac-man

Verdens største, men bestemt ikke mest seriøse, spilblog Kotaku rapporterer, at Obamas Administration har kontaktet Microsofts Steve Ballmer for at høre om muligheden for at Microsoft kan lave et ”balancer den Amerikanske økonomi” spil. Angiveligt skulle formålet være at forklare hvor svært det er at balancere den Amerikanske økonomi for den Amerikanske befolkning og angiveligt skulle dette gøres ved at lave et ”flash” spil.

Nu skulle det undre mig hvis Microsoft ville lave et ”flash spil” mon ikke de ville insistere på at udføre det i deres egen konkurrerende teknologi Silverlight?

Ideen med at forklare så komplicerede sammenhænge med et webspil er modig, og det kræver mange resurser for at spillet skal give mening. Spillet skal på den ene side være underholdende, det kan gøres ved at spilleren oplever succes, eller indsigter, og på den anden side må den ikke give indtryk af at det er nemt at balancere. På den ene side skal spillet være tilgængeligt, så mange tør give sig i kast med spillet, og på den anden side må det ikke være så forsimplet at Obama får et forklaringsproblem med de valg han så foretager sig.

Man kan undre sig over at Regeringen vælger Microsoft, men måske er Microsoft i en position hvor de kan medfinansiere spillet i en sådan grad at Obama administrationen kan godtgøre regeringens udgifter i forhold til produktets omfang. Et mere naturligt valg havde været at kontakte nogle af pionererne i succesfulde SIM spil, som Will Wright (SIMS, SPORE) eller Sid Meier (Civilization) To udviklere, som har forstået at indlæring godt kan være implicit i et gameplay som handler om at være underholdende, i stedet for det, som man oftest ser i edutaiment spil at al information skal være eksplicit, således at undervisere kan lave en multiple choice på baggrund af spillet. Dette betyder ofte at gameplay lider under lange kedelige infomations bokse.

Jeg gad godt se nogen i Danmark tage denne genre op, i stedet for forkølede tilskudsordninger til spilbranchen, så brug branchen til at lave spilbare modeller af diverse komplekse sammenhænge.  Tænk infografik med håndtag og points.  (og lidt mere ambitiøst end at hoppe på meningsmålingerne: )

Fra min tid som Spilredaktør på dr.dk havde jeg opdelt Newsgame i to forskellige subgenre:

Satire newsgames: Små satiriske spil som sætter en aktuel ”sag” på spidsen. ”Plejer er død” spillet (DR /ITU) er et godt og vellykket eksempel på dette.

Edutainment newsgames: Spil som gennem spillets underliggende regler forklarer en samfundsmæssig sammenhæng, disse spil er ofte præget af en politisk agenda. Det ofte brugte eksempel er September 12th, der desværre har nogle problemer med at være et spil, så selvom det var med til at definere newsgaming genren, er Dansk udviklede ”Third world farmer” et bedre eksempel.

Spil i denne genre UDEN politisk agenda bliver ofte ikke opfattet som newsgame, men enten ”bare spil” eller måske som edutainment. F.eks. http://www.spilletmedbyer.dk/ (virker pt. IKKE?)

Men som en af kommentarerne på Kotaku’s originale artikel skriver:

”Will this game fall under strategy, edutainment, or survival-horror?”

Se mere om newsgaming:

TED TALK: Jane McGonigal: Gaming can make a better world

http://www.ted.com/talks/jane_mcgonigal_gaming_can_make_a_better_world.html

Sæt journalistikken på computerspil! Af Thomas Vigild

http://blog.politiken.dk/klik/2009/04/20/sæt-journalistikken-pa-computerspil/

This entry was posted in Blog and tagged , , , . Bookmark the permalink.

One Response to Obama bestiller Newsgame hos Microsoft

  1. Pingback: Tweets that mention Obama bestiller Newsgame hos Microsoft -- Topsy.com

Comments are closed.