Giv et Praj (Kommuner og apps #1)

Der er ikke sket meget på bloggen her de sidste 6 måneder, fordi jeg har siddet i en midlertidig stilling på kommunikationsbureauet Tankegang.

Stikket til bloggen har været hevet helt ud pga lidt opdaterings problemer, og arbejdet med at sætte en ny op har været forsinket af overvejelser om at gå over til Google Plus som blogging værktøj. Dette vil jeg nok stadig, men der er nogle problemer mellem public beskeder og cirkler, så dette vente til at Google plus engang måske bliver klar.

Min tid hos Tankegang har betydet at jeg har gjort mig en del tanker omkring Kommuner og apps. Dette er derfor det første blogindlæg om Apps til Kommunerne.

Intergraph har udviklet App’en “Giv en Praj” http://www.intergraph.com/global/dk/news/GivEtPraj.aspx

 

Oplevelsen/behovet/begæret for borgerne.

Borgerne kan uden at kende noget til kommunen, organisationen, eller modtagerne af informationerne, give et praj, om at her skal der gøres noget, Appen sender så informationen til den rette myndighed.

Appen starter med muligheden for at tage et billede, når dette er gjort skal man så vælge hvad kategori af problem der er tale om, og man kan så skrive kort  hvad det drejer sig om med lidt tekst. Herefter er det bare at trykke på send!

og så bede..

Der er nemlig ingen mulighed for returvej, ingen mobilnumre bliver sendt med, eller email adresser og det er meget individuelt om de enkelte kommuner VIL modtage disse informationer.

Dette er et ok forsøg fra Intergraph på at tage udgangspunkt i borgerne og lave kommunikationen udfra dem, for borgerne er det egentligt helt ligegyldigt hvilken myndighed, hvilken kommune, hvilken afdeling i kommunen som skal gøre noget ved sagen. Borgen yder en service, og skal ikke opleve den mentale friktion at skulle forholde sig til diverse organisations diagrammer, for blot at gøre os alle en tjeneste.

Situationen er desværre ikke så simpel set fra kommunerne (og her er der naturligvis meget forskel på de forskellige kommuner, så tilgiv mine generaliseringer)

Her en tænkt liste af problemer som jeg har oplevet at kommuner kan have med en sådan app:

  • Kommunen er ikke synlig i appen, ingen branding mulighed
  • Appen taler ikke med de systemer som kommunen selv har bygget, og den mail som kommer fra Appen, vil derfor medføre arbejde for en medarbejder, som skal flytte informationen fra mail over til d.v.s.  administrations systemer.
  • Appen efterlader ingen mulighed for feedback. (nogen gange er det brugeren selv som skal gøre noget)

En af mine fordomme om kommuner er følgende:
Kommuner lever og ånder for at deres services skal være forskellige fra kommune til kommune, for ellers kunne det jo lige så godt være staten som varetog denne tjeneste.

Intergraph har klogt nok valgt at borgerne skal have denne app gratis, (det er jo Borgerne som hjælper Kommunerne) og har derfor det alvorlige problem at de gerne vil sælge produktet til kommunerne.

Og hvis Appen skal virke ligegyldigt om kommunen betaler eller ej, hvad ER der så at tilbyde? -Kun hvordan at kommunen modtager informationen. Og tilbuddet er derfor at kommunen kan tegne abebonement på at modtage data i nogle bestemte webservice formater.

Intergraph har så følgende problemer:

  • Kommunerne kan IKKE brande sig med produktet
  • Integrationen er stadig ikke helt på plads, og der skal bygges special dimser mellem den enkelte kommunes specifikke system og Appen.
  • Stadig ingen returvej
Produktet er rigtigt godt tænkt, og jeg håber sku ikke at “Gentofte løsningen” vinder, men mere om den løsning i næste indlæg. Og endnu senere kikker jeg så om Apps only nu også er den “rette løsning”

Appen har hjemme siden http://givetpraj.nu/

 

 

 

 

Lidt om denne app og andet fra Digitaliseringskonferencen : http://video.dd11.dk/video.php?tab=demand&autoload=28

 

 

 

 

 

 

This entry was posted in Apps, Blog. Bookmark the permalink.

Comments are closed.