“When we’re willing to destigmatize violence and willing to bring it home into your living room or your den and put it on a 50-inch screen [and play video games that award points] depending how many times you hit someone with your semiautomatic, where is the social value in that?” Malloy said. “Is this the kind of thing we want to be involved in as a nation?”
Og så den ikke for optimistiske konklusion (google translated):
Undersøgelsen er også en af de få internationale studier, der har undersøgt omfanget af computerspil og problematiske videospil adfærd i et repræsentativt udsnit af unge. Resultaterne viser, at kraftig brug, er særligt problematisk brug af spil og spil relateret til en række negative faktorer i livet for unge . Det er dog stadig uklart, om sådanne faktorer er årsagen eller virkningen af spil. Fremtidige forløbsundersøgelser, hvor de samme unge bliver spurgt flere gange for at kunne svare på dette.
Computerspil (indtil fornyeligt) dukker/robotter står ved den ene skrænt, og i den anden enden står dem som får gjort så meget ved sig selv at de mister “noget”
Vi følger alle for mange (eller, det kommer man nemt til hvis man er glad for platformen og ikke bruger lister klogt) og skal så vælge at unfollow’e nogle. Men hvis de så (af en eller anden grund) bliver sårede over at man ikke følger dem mere, hvis man f.eks, har brug for at få DM fra folk. Så har Twitter serveret en guld undskyldning. MANGE TAK.
Det sker hele tiden, en ny trend gør at alle forudser død og ødelæggelse for alle de ting som minder lidt om. I spilbranchen spås det hele tiden at næste gen af konsoller er den sidste, og at smartphones er vejen frem.
Jeg falder også selv i en gang i mellem
Så derfor er det dejligt når man falder over nogen som sammenligner salg på forskellige platforme.
Håndtegnet forside da spil indtog Politiken Computer i ca 1996. Episk nostalgisk farvelgave fra super-kollegaer til @vigild
Her i kulturnatten syntes jeg det er på plads at beklage Politikkens beslutning med at fjerne computerspil fra deres avis. Nyheden kom fra hestens mund på twitter:
Så smutter jeg fra Politiken som spilredaktør. Fun years, men på tide at skifte hest. Befriende, men også rasende usikkert. Og derfor godt:)
Mange svarede og hintede at de gerne ville overtage hans stilling, men med den tidligere lukning af politikkens blog univers hvor Thomas væsentligste arbejde (imho) skete på hans blog “klik” anede jeg uråd:
@boab @computerspilzon @politiken Spilredaktør-stilling er nedlagt. Spilanmeldelserne er blevet sløjfet i Kultur: bittert tilbageskridt:( — Thomas Vigild (@vigild) October 9, 2012
senere forklarer han rækkefølgen:
Kronologien straight: fik besked om at Politiken dropper spilanmeldelser i Kultur, så sagde jeg op, så nedlagde de spilredaktør-tjans…
Dette er ret trist, ikke bare for læserne af avisen (jeg læser den kun når nogle linker til den, og helst ikke da de har links som afbryder læsningen af artiklen, og et mystisk setup ved anmeldelser) men også fordi Thomas i denne stilling havde et godt tale rør til medierne, og han var vagthund i forhold til spiludvikling og spilkultur i Danmark. Jeg vil her nævne 2 eksempler, første er sagen om spilmuseet som Thomas fik spurgt Kulturministeren om hvorfor ikke kunne få støtte. Jeg til-skriver det Thomas at sagen fik så meget presse som den gjorde med indslag i 24/7 og sikkert en masse andre steder som jeg ikke så. (måske aviser?)
Her i bakspejlet har vi så lært at han har spurgt alt for få gange..
Den anden sag mindes jeg personligt da han var en af de få som kunne flage problemet med at DR droppede at satse på spil (til andet end børn) Han kunne med artikler som denne skabe så meget debat at han fik lejlighed til at møde (flinke) Nicolai direkte i Radioen.
Nåmen nu er det jo Kulturnat, og der må da være noget kultur at gå til som også er sjovt?
Er blevet lovet forklaring på nedprioritering af spilstof af Politiken på mandag. Stay tuned … #dkgame — Jesper K.Kristiansen (@vanulla_ace) October 12, 2012
både konkret i denne sag, og fordi han konsekvent har øje for #dkgame og politik heromkring, og ikke er bange for at skrive om det.
jeg vil også anbefale bestemt også Jonas Smiths (se han er med i toppen af dette site) Frydefulde timer bagude hvis oplevelser jeg til fulde deler!
“Copyright does not protect the idea for a game, its name or title, or the method or methods for playing it. Nor does copyright protect any idea, system, method, device, or trademark material involved in developing, merchandising, or playing a game. Once a game has been made public, nothing in the copyright law prevents others from developing another game based on similar principles. Copyright protects only the particular manner of an author’s expression in literary, artistic, or musical form.”
ifølge http://www.copyright.gov/fls/fl108.html
Spøjst nok skulle Store Nørdspillet faktisk have været et helt andet spil. Spillet som jeg så det da jeg fik PressPlay til at gå med til opgaven, 200.000 kr for et spil som de kun havde 4 uger til at det skulle gå i luften, var nemlig mere et spil ala incredible machine, som jeg tænkte ville være godt i Nørd universet:
Sjovt nok har Rovio også kopieret ladet sig inspirere af dette spil med Amazing Alex
For at gøre Store Nørd historien færdig, viste det sig at de afsnit af Store Nørd som spillet (yay Transmedia) skulle ligge op af alle omhandlede at få et køretøj til at bevæge sig. (dette kan skyldes at Store Nørd Produktionen var flyttet til Århus?)
Men spillet som har været et af de største succeser på dr.dk kom i luften da serien kom i TV og hver af spillets kapitler blev så låst op uge for uge og indholdet på banerne passede med det indhold der var i tv-udsendelserne.
Det skal siges at spillet siden er blevet lidt mere poleret, men stadig er lige så sjovt som Bad Piggies. (som til gengæld ER blevet meget dejligt gnideskærms poleret)